PUGVA

Afsluttende bemærkninger


Vi håber, du har nydt dette kursus, og vi ønsker dig held og lykke med din nye kompetence i ultralydsvejledt vaskulær adgang.

Patienterne vil sætte pris på at blive behandlet effektivt og professionelt uden unødvendige ubehag, komplikationer og forsinkelser.

For at fuldende kurset mangler du nu bare at evaluere kursets indhold, og gennemføre en endelig test i. Disse kommer på de næste sider.

Image missing
Vancomycin givet i en dårlig overfladisk vene. Denne patient havde flere ‘ultralyds-synlige’ årer, der ikke var ikke er synlige for det menneskelige øje. Komplikationen kunne have været forhindret ved brug af din nyerhvervede færdighed.

Samlet feedback


Lad os vide, hvad du synes om dette kursus i kommentarfeltet nedenfor.

Er det utilstrækkeligt, er noget unødvendigt, har du forslag til forbedringer?

På forhånd tak fordi du tog dig tid til at hjælpe os med at forbedre dette kursus!

Image missing

Venøs kanylering ved hjælp af DNTP


Fremgangsmåde for ultralydsvejledt anlæggelse af et intravenøst kateter:
• Desinfektion af huden
• Anvend af sterilt ultralydsgel
• Kanylering og indføring af intravenøst kateter
• Fjern af ultralydsgel
• Kontroller at kateteret er intravenøst
• Fastgør kateteret

Videoen viser de nødvendige trin i en venøs kanylering og anlæggelsen af et kateter ved hjælp af ultralyd.

Arteriel punktering ved hjælp af DNTP


Ultralydsvejledt arteriel punktering indbefatter:

• Desinfektion af huden
• Anvendelsen af sterilt ultralydsgel
• Kanylering af den radiale arterie
• Indhentning af blodprøve til arteriel blodanalyse

Videoen viser de nødvendige trin i en arteriel kanylering: Desinfektion af huden, anvendelse af ultralydsgel, kanylering og arteriel blodprøvetagning.

Opsummering


Gennem dette kursus har du lært om grundlæggende perifer ultralydsvejledt vaskulær adgang, og hvordan du bruger det i en klinisk sammenhæng.

Du har lært:
• Basal ultralydsteori
• At identificere og lokalisere det ønskede blodkar
• At vurdere det ønskede blodkar: kaliber, åbenhed og afstand fra hudoverfladen til blodkarret
• At bruge vaskulære fantomer til at optræne de praktiske nålefærdigheder
• At placere nålen og katetret inde i blodkarret ved hjælp af DNTP
• Eksempler på konkrete procedurer udført med DNTP
• Praktiske forholdsregler, herunder aseptik i forbindelse med DNTP procedurerne

Har du evalueret dig selv 4-5 i selvvalueringen er du nu færdig med kurset og klar til at bruge dine nye kompetancer i din kliniske hverdag.

Har du evalueret dig selv 1-3 i en eller flere af lektionerne og kompetancerne, anbefaler vi dig at gentage de nødvendige lektioner.

Image missing
Praktisk træning med hjemmelavede fantomer under en USabcd workshop

Fordele ved dine nye færdigheder


• Det er hurtigt og nemt

• Flere blodkar bliver tilgængelige for kanylering

• Alt sundhedspersonale kan lære at udføre dette

• Der bliver færre komplikationer og mindre patientubehag

• Det kan anvendes i alle kliniske sammenhænge

Image missing
Scenarie fra daglig klinisk praksis som nemt kan undgås ved anvendelse af ultralydsvejledt vaskulær adgang

Referencer og yderligere læsestof


1) “Vascular access” i “Manual of Emergency and critical care ultrasound” af Vicky E. Noble & Bret P. Nelson. Cambridge University Press 2011, Cambridge, UK, ISBN 978-0-521-17091-8
2) Troianos CA et al. Guidelines for Performing Ultrasound Guided Vascular Cannulation: Recommendations of the American Society of Echocardiography and the Society of Cardiovascular Anesthesiologists. J Am Soc Echocardiogr 2011;24:1291-318
3) Massimo Lamperti et al. Conference reports and expert panel: International evidence-based recommendations on ultrasound-guided vascular access. Intensive Care Med (2012) 38:1105–1117
4) L Clemmesen, L Knudsen, E Sloth, T Bendtsen. Dynamic Needle Tip Positioning – ultrasound guidance for peripheral vascular access. A randomized, controlled, and blinded study in phantoms performed by ultrasound novices. Ultraschall 2012; 33: E321-E325
5) Hansen MA, Juhl-Olsen P, Thorn S, Frederiksen CA, E Sloth. Ultrasonography-guided radial artery catheterization is superior compared with the traditional palpation technique. A prospective, randomized, blinded crossover study. Acta Anaesthesiol Scand 2014; 58: 446-452

Image missing

Chekliste til DNTP-proceduren


Vær systematisk!

Du skal:
• Sikre at du har strøm og at ultralydsmaskinen og patienten er placeret korrekt
• Bruge en lineær højfrekvens-transducer med de rigtige forhåndsindstillinger og vende den korrekt (husk fingertesten)
• Justere indstillingerne for depth/dybde og gain/kontraststyrke
• Optimere blodkarret til kanylering (torniquet, lavthængende arm etc.) og identificer et egnet blodkar
• Sterilisere punkturstedet og udføre DNTP-proceduren
• Indsætte så meget af nålen som muligt
• Fjerne al gel fra punkturstedet
• Fastgøre kateteret til huden
• Sikre kateteret er placeret ordentligt i blodkarret

Image missing
Illustrationen viser “orientation indicator” (OI) på skærmen (gul pil) og “orientation marker” (OM) på transduceren (rød pil) – begge er i operatørens venstre side

Forberedelse: Optimering af vener


Det anbefales, at du optimerer venerne til kanylering – præcis som man ville gøre uden brug af ultralyd

Optimering omfatter alt, hvad der kan øge venøs stasis og maksimere blodpåfyldning samt venernes diameter:

• venøs stasis ved torniquet – forhindrer blodgennemstrømningen mod hjertet
• lavthængende arm
• opvarmning af armen/punkteringsstedet

Image missing
Vener optimeret til venøs kanylering

Minimer transducerens pres på huden


Et for voldsomt pres på huden med transduceren kan klemme blodkarret, resultere i venekollaps og forstærke en arteries pulsering.

En let berøring af transduceren på huden opnås bedst ved at placere din hånd på patientens arm og ved hjælp af finmotorikken i dine fingre og din hånd holde og flytte transduceren.

Ved meget små kar på børn kan man anbringe en større mængde gel på huden og holde transduceren, så den slet ikke berører huden. Herved opnås at man ikke får noget tryk overhovedet på hud og underliggende blodkar og dermed helt undgår, at blodkarrene klemmes sammen.

Image missing
Det øverste billede viser den mest hensigtsmæssige måde at holde transduceren på med den første og anden finger – de andre fingre bruges til at stabilisere transduceren. Det nederste billede viser en uhensigtsmæssig måde at holde transduceren på uden samme stabilitet som foroven