Når ultralyden rammer forskellige typer af væv under huden, kastes en lille del af ultralyden tilbage mod transduceren. Lydbølgerne forsætter videre ned i vævet, og der dannes yderligere ekko.

Ekkoets styrke afgør, hvilken gråtone der afbildes på skærmen. Et kraftigt ekko afbildes lyst/hvidt, mens svage ekkoer afbildes mørkt/sort på skærmen.

De forskellige slags væv i kroppen reflekterer ultralyden forskelligt, og det er det, der gør, at man kan se og genkende de forskellige væv og organer i kroppen fra hinanden.

Knoglevæv, som tilbagekaster alle ultralydsstråler, viser sig som hvide områder på ultralydsbilledet, mens væske, som ikke danner ekko, afbildes som sorte områder.

Blodkar fremstår derfor som sorte strukturer på ultralydsbilledet.

Figuren viser et ultralydsbillede, hvor de hvide områder viser væv med kraftigt ekko og mørke/sorte områder viser væv med svagt ekko.

Der findes forskellige typer af ultralydstransducere, som hver især er optimeret til de forskelige kliniske situationer, de skal bruges til.

Transducerens egenskaber, herunder udformning og ultralydensfrekvens er optimeret til at sikre højeste kvalitet ultralydsbilledet.

En højfrekvent lineær transducer sikrer et godt billede af strukturer, der ligger lige under huden på bekostning detaljer i dybden. Den kan kun afbilde strukturer ned i 5-10 cm dybde. En højfrekvent, 12-18 MHz lineær transducer eller en “hockey-stick” transducer er derfor de velegnet til vaskulær adgang.

Andre transducere er optimeret til andre situationer – fx:
• Konvekse/Abdominale lavfrekvente transducere kan scanne i dybden og give gode billeder af store strukturer
• Sektortransducere er optimeret til hjertescanning
• Transrektal/vaginal-transducere er optimeret til scanning via rectum/vagina

På billedet ses forskellige ultralydstransducere – den højfrekvente lineære transducer, som er den vi anbefaler til vaskulær adgang, er fremhævet

Det er vigtigt, at transduceren placeres på huden, så man får et retvendt billede af det underliggende væv.
Dette sikres ved at de ultralydsekkoer, der kommer fra venstre side af transduceren, afbildes på venstre side af skærmen, og de ekkoer, der kommer fra højre side af transduceren, afbildes på højre side af skærmen.

Ultraslydssystemet er markeret med en “orientation marker” (OM) på transduceren og en “orientation indicator” (OI) på skærmen. Når OM og OI vender til samme side, får man det korrekte, retvendte billede.
Peger OM og OI hver sin vej får man et spejlvendt billede.

Tegningen nedenfor demonstrerer dette

Ultralydsscanning (UL-scanning) er en undersøgelse, hvor lyd i frekvensområdet 1-15 MHz (ultralyd) via et lille lydhoved (transducer) sendes ind i et vævsområde. Ultralyden reflekteres og kastes tilbage til lydhovedet som ekkoer, der danner basis for dannelse af et snitbillede af området.

Ultralyden frembringes af et lydhoved (transducer), hvori en piezoelektrisk krystal omsætter elektriske impulser fra ultralydsapparatet til uhørlige lydbølger – ultralyd – med en frekvens på 1-20 MHz. Ekkoet fra de tilbagekastede ultralydbølger, der rammer den piezoelektriske krystal, omsættes her til et elektronisk signal, der transmitteres til en skærm.

Ved en ultralydsundersøgelse udsender transduceren kortvarige ultralydssignaler i et smalt strålebundt ca. 1000 gange i sekundet. Hver gang ultralydsbølgen på vej ind i kroppen møder en grænseflade, fx et blodkar, en knogle eller en sene, vil en del af ultralyden herfra reflekteres til transduceren – dvs. generere et ekko. Styrken af ekkoet og tiden fra udsendelse til det returnerede ekko registreres af transduceren, sendes videre til ultralydsapparatet der genererer ultralydsbilledet på skærmen.

Illustrationen nedenfor demonstrerer dette

Ultralydstransduceren frembringer ultralydbølger, der sendes ind i vævet og registrerer ekkoerne, der vender tilbage fra vævet.

Billedet på ultralydsskærmen repræsenterer en tynd skive væv, som også kaldes scannerplanet.

Størrelsen af skiven er bestemt at transducerens egenskaber og kan beskrives ved højde, bredde og tykkelse.

Skiven har en tykkelse på ca. 1 mm.

Bredden er bestemt af transducerens bredde og kan ikke ændres.

Højden = dybden kan justeres ved at ændre den dybde, der scannes i.

Ved at bevæge transduceren og scannerplanet frem og tilbage, skubbe den ud til siderne og rotere, kan det optimale indstikssted og tværsnit af blodkarret findes.

Illustrationen demonstrerer, hvordan scannerplanet repræsenterer en firkantet vævsskive under transduceren.

USabcd bestreber alltid å forbedre kvaliteten på e-læringen. Derfor ønsker vi din tilbakemelding.

Etter hvert kapittel får du muligheten til å evaluere kapittelet. Vi håper du tar deg tid til å gi oss tilbakemeldinger.

Ultralydsvejledt vaskulær adgang er en klinisk færdighed, og læres gennem en kombination af teori og praktik.

Dette kursus vil føre dig gennem alle de elementer, der er nødvendige for at forstå og udføre perifer ultralydvejledt vaskulær adgang. Efter kurset vil du være i stand til at praktisere teknikken i forskellige procedurer hos dine patienter.

Teorien inkluderer:
• Basal ultralydsteori
• Dynamic Needle Tip Positionering (DNTP) teknik
• En guide til praktiske øvelser, der giver dig teknikken i dine hænder
• Demonstration af standardprocedurer for forskellige vaskulære procedurer

Hele kurset – teori og praktisk træning på vaskulære fantomer – kan for de flestes vedkommende gennemføres i løbet af 2-3 timer

Målet er at lære sundhedspersonale at placere et kateter i en perifer vene eller en arterie ved hjælp af ultralyd.

Du lærer teorien om ultralydvejledt vaskulær adgang ved hjælp af DNTP-teknikken, får 6 øvelser, som træner de nødvendige praktiske færdigheder til at udføre procedurerne, samt forslag til hvor du med fordel kan benytte teknikken.

Kurset er relevant for alt sundhedspersonale
• uanset hvem du er
• uanset hvor du er
• uanset størrelsen af blodkarret
• uanset om det er en vene eller en arterie

De viste procedurer anvendes på egen risiko og USabcd påtager sig ikke ansvar for eventuelle farer ved procedurer, der udføres af dig.

USabcd bestræber sig altid på at forbedre kvaliteten af e-læringen. Derfor har vi brug for din feedback.

Efter hvert afsnit er der en side med evaluering af afsnittet. Her vil vi bede dig give os alt feedback, du måtte have!

For at lære vaskulær adgang har du brug for en grundlæggende forståelse af, hvad ultralyd er, og hvordan det bruges medicinsk.

I dette kapitel opsummeres den mest nødvendige teori:
• Grundlæggende ultralydsfysik
• Ultralydssystemets basale komponenter
• Hvilke transducere der skal bruges til vaskulær adgang
• Hvorfor du skal bruge ultralydsgel
• Hvordan du sikrer dig at transduceren vender rigtigt
• Hvordan ultralydsbilledet optimeres